Er der brug for, at vi laver flere fejl med målet at bevare et levende billedsprog, særligt i en tid hvor vi er omgivet af de high performende streaming-platforme? Kan vi gøre brug af den åbne proces-tilgang, som vi kender fra den billedkunstneriske praksis? Og skabes der plads nok, i støttesystem og helt frem til og i det endelige resultat og hos landets Public Service kanal, til fejlen?
Over et halvt år har jeg sparret og samtalt med et udvalg af repræsentanter fra udøvende i dette “mellemrum” mellem billedkunst og film samt repræsentanter for deres visningsplatforme og støttesystemer om netop dette. (Filmkonsulenten, DR redaktøren, Filmkritikeren, Medieksperten, skuespilleren, dramatikeren, underviseren hhv fra Den Danske Filmskole og fra den norske Nordland Kunst-og Filmhøgskole, og kunstneren fra indland og udland i feltet der grænser mellem film og noget andet utilpasset)
Et seminar der udfolder det hele yderligere, er under opsejlning.
Carina Randløv er filminstruktør uddannet fra animations instruktion på Den Danske Filmskole og autodidakt billedkunstner med en mangeårig praksis i kufferten, heriblandt 8 år i Berlin. Carina arbejder allerhelst i mellemrummet mellem dokumentar, fiktion og animation og inddrager gerne konstruktion. Hun har undervist på højskoler i billedkunst, animation og film og er desuden tilknyttet Animations uddannelsen på Den Danske Filmskole som underviser.