Directors in Dialogue med Alexander Payne

Onsdag 28. oktober inviterede Danske Filminstruktører til en særlig aften på Designmuseum Danmark, hvor Alexander Payne mødtes med instruktør Birgitte Stærmose til en snak om film og filmskabelse.

Med udgangspunkt i Paynes film talte de om humor, melankoli og de ofte ret absurde sider af livet, og om hvordan humor både kan underholde og gøre ondt. Undervejs blev der vist klip fra nogle af de film, der har inspireret Paynes filmsprog, og fra hans egne værker. Aftenen sluttede med spørgsmål fra salen og bobler.

Tak til alle jer, der kom, og en stor tak til Alexander Payne og Birgitte Stærmose for en virkelig god aften..