
Karen er medlemmernes kontaktperson i forbindelse med oplevelser med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Hvis du er medlem, og du står med en udfordring i dit instruktørarbejde, som påvirker din eller dine kollegers trivsel og psykiske arbejdsmiljø, kan du benytte dig af rådgivningen hos Karen.
Skriv til Karen på karen@filmdir.dk og du vil blive kontakte dig med henblik på at lave en tid.
Det kan være, du selv har oplevet grænseoverskridende adfærd, eller du har overværet andre blive udsat for det, eller du går med overvejelser, om du selv har krænket nogen. Jeg vil lytte til dig, rådgive dig og sammen med dig finde ud af, hvad en mulig vej er for dig i forhold til din konkrete problemstilling. Alle samtaler er fortrolige og ser du eller jeg anledning til, at det kan gavne din sag, at jeg orienterer mine kolleger eller rådfører mig med andre, vil jeg altid bede om dit samtykke til det først. Udover at være kontaktperson, så arbejder jeg som projektleder og har været i Danske Filminstruktører siden 2015, hvor jeg varetager foreningens kommunikation, planlægger medlemsarrangementer, leder vores politiske indsatser og meget mere.
Hvad er krænkelser eller grænseoverskridende handlinger?
Ved krænkende eller grænseoverskridende handlinger forstås, at en eller flere personer, på settet eller på arbejdspladsen, groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte. For mere info: Læs Arbejdstilsynets beskrivelse af krænkende handlinger samt vejledning her.
Jeg kan hjælpe med:
Via en uddannelse i psykologisk sagshåndtering, har jeg fået en række værktøjer til at tale om grænseoverskridende adfærd og sammen med den person, der kontakter mig, få overblik over brugbare handlemuligheder.
Jeg har, i samtalen, fokus på:
Hvordan foregår det?
Oplevelser med grænseoverskridende adfærd kan variere i sværhedsgrad og eftervirkninger og derfor vil forløbet med samtale(r) også variere:
Jeg henviser dig altid kun videre til andre personer på din opfordring.