AVID-kursus for dokumentarfilmsinstruktører

Torsdag d. 04. og d. 11. september 2025 kl. 9-16

AVID-kursus for dokumentarfilmsinstruktører

med Francesc Sitges-Sardà

Kære medlem

Er du dokumentarfilmsinstruktør? Er du i de tidlige stadier af et projekt? Og kunne du tænke dig at blive (endnu) mere bekendt med AVID? I så fald vil vi gerne invitere dig til at deltage i et AVID-kursus hos Danske Filminstruktører to torsdage d. 04.eller d. 11. september 2025 fra kl. 09-16, hvor post producer og klipper Francesc Sitges-Sardà fra Final Cut For Real and Elk Film har sat dagen af til at undervise medlemmer af foreningen. 

Kurset har et max på 10 deltagere pr. mødegang, og vi fordeler efter først til mølle. Det er også muligt, at vi laver et tilsvarende AVID-kursus for fiktionsinstruktører på et senere tidspunkt.

Francesc beskriver kurset sådan her: 

Spild ikke din tid – og spild slet ikke din klippers tid! 

Denne workshop har til formål at gøre instruktører fortrolige med de vigtigste værktøjer i AVID, så de trygt kan forberede sig på en effektiv og kreativ klippeproces. 

Workshoppen er målrettet instruktører, der er i de tidlige faser af at udvikle en film. Uanset om du er i researchfasen, den tidlige udvikling, klipper en teaser til finansiering – eller endelig er nået til selve klippearbejdet – dækker dette program de grundlæggende begreber og praktiske retningslinjer for, hvordan man ser, udvælger og for-klipper materiale i AVID. 
Selvom kurset er specielt tilrettelagt dokumentarfilmfolk, er indholdet relevant for enhver instruktør – for klipning er selve filmens kerne. 

Vi dykker ned i de værktøjer og teknikker, der gør det nemt og sikkert at navigere i et projekt.

MEDBRING: 

  • En bærbar computer med Media Composer Ultimate installeret (den gratis prøveversion fungerer perfekt). Media Composer Ultimate er meget foretrukket – ellers Avid Media Composer. Ultimatte indeholder transkriptionsværktøjet. Hvis du ikke kan installere det på din bærbare, taler vi stadig om transskribering i AVID.
  • Helst et AVID-projekt med dit eget optagede materiale. Alternativt: medbring 10–15 korte optagelser, som vi hurtigt kan importere i AVID, inden vi går i gang. 

***Dette kursus er IKKE et dybdegående AVID-kursus. 
***Dette kursus er IKKE kun for teknisk stærke instruktører – det er for alle. 

I løbet af dagen vil der blive holdt kortere pauser og en længere frokostpause, hvor du enten har mulighed for at købe noget mad rundt om hjørnet eller medbringe din egen frokost. Vi sørger for lette snacks, kaffe og noget koldt at drikke. 

Der er som sagt 10 pladser tilgængelige, og tilmelding foregår på mail@filmdir.dk senest d. 15. august. Hvis man tilmelder sig og udebliver, vil vi opkræve en kompensation for udeblivelse på 500 kroner. 

Vi glæder os til at se jer i Autorhuset – Linnésgade 25, 2. sal! 

Bestyrelsen & sekretariatet.