TAKE 80 Con amore

Producentforeningen inviterer til boglancering og samtale om Sandra Yi Sencindiver, Laura Allen Müller og Kauli Greens nye bog ”DINOSAUREN I RUMMET– En ordbog til den danske film- & TV-branche” i samarbejde med og hos SF Studios:

Kampagnen Et Større Billede udløste en bredspektret byge af reaktioner, spændende fra begejstring over forundring til vrede, og initiativtagerne har efterfølgende haft mange konstruktive samtaler med branchens aktører.

Undervejs er det blevet klart, at den danske branche på mange måder er overraskende uopmærksom på diskrimination og uvidende om de dybereliggende strukturer bag og konsekvenser af manglende repræsentation. Rigtigt mange i alle dele af branchen har efterlyst mere viden og større indsigt i minoriseredes erfaringer.

DINOSAUREN I RUMMET er skabt af

  • Sandra Yi Sencindiver dansk-amerikansk-koreansk skuespiller, instruktør og manusforfatter. Hun er en af initiativtagerne til  Et Større Billede (2023), co- forperson for WIFT samt kunstnerisk leder for teater danskdansk.
  • Laura Allen Müller dansk-amerikansk skuespiller og arkitekt. Hun er en af initiativtagerne til Et Større Billede (2023), bestyrelsesmedlem i WIFT og indehaver af Laura Müller Lab.
  • Kauli Green dansk kunstner, queer tegneserieskaber og i gang med at uddanne sig til animationsinstruktør på Den Danske Filmskole. De har en bachelor i genderstudies fra Lunds Universitet.

Der er ikke noget quickfix på den udbredte mis- og underrepræsentation i branchen! Men vi håber, at vores bog kan bruges til at højne refleksions- og vidensniveauet og kvalificere samtalen mellem de mange forskellige led, der indgår i processen fra tidlig idéudvikling til færdig film og distribution, med det resultat, at der bliver skabt reelle og varige forandringer, siger forfatterne bag bogen.

Program

Kl. 16: SF Studios byder velkommen sammen med Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen.

Kl. 16:15: Sandra Yi Sencindiver, Laura Allen Müller og Kauli Green fortæller, hvorfor de har lavet bogen og hvad de håber at opnå med den. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 17-18: Producentforeningen byder på lidt at drikke og spise.

”DINOSAUREN I RUMMET– En ordbog til den danske film- & TV-branche” udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut. Ved lanceringen vil alle få en udgave af den trykte bog, og efterfølgende er en online version tilgængelig på DFIs hjemmeside. Boglanceringen er arrangeret i samarbejde med Producentforeningen og SF Studios.

Tilmeld dig senest d. 27. november:

https://pro-f.dk/events/boglancering-dinosauren-i-rummet-en-ordbog-til-d…

Eksport begivenhed til din kalender