CONNECT – brancheseminar om unge, indhold og nye relationer

Det Danske Filminstitut inviterer tirsdag den 27. september til brancheseminaret CONNECT, der sætter fokus på ungdomsgenerationen, Generation Z. 

Hos den nye generation af unge ser vi både unikke publikumstyper og kreative indholdsskabere. Vi ved, at de lever i symbiose med smartphones, er godt i gang med at forkaste flow-tv og er habile teknologibrugere. Det rykker helt grundlæggende ved kravene til måden vi producerer og distribuerer på. Hvilke udfordringer og især muligheder giver det indholdsskabere og -producenter? Og hvordan spiller indholdet sammen med unges liv og behov? Først og fremmest skal vi forbinde os med dem! 

På seminaret kommer vi et skridt nærmere ungdomsgenerationen, de 13-20-årige. Hvad optager unge i Danmark, hvordan agerer de, hvilket indhold engagerer dem, og hvilken betydning har co-creation i denne sammenhæng?

Vi giver mikrofonen til en række inspirerende forskere, indholdsskabere, medieproducenter og unge, der alle deler ud af deres viden, ideer og erfaringer. 

Se programmet og tilmeld dig på www.dfi.dk/connect 

Tilmeldingsfrist mandag den 19. september.

CONNECT er et forum for inspiration og ny viden på tværs af genrer, formater, platforme og fagligheder. Hensigten er at bidrage til nye tilgange til indhold, produktionsmåder og distribution til unge lige nu, men også til hvordan vi anskuer publikum og mediebrugere i fremtiden. 

Seminaret arrangeres af Det Danske Filminstitut og er støttet af SVT Malmö.