PITCH ME BABY 2025!

Har du en rigtig god idé der bare må laves til en kortfilm? Så skynd dig at skrive den ned og send den afsted til Danmarks største pitching-konkurrence for kortfilmidéer. For 15. år i træk præsenterer OFF – Odense International Film Festival konkurrencen Pitch Me Baby i samarbejde med Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere.
Pitch Me Baby er konkurrencen, hvor de to bedste kortfilmidéer bliver fundet og præmieret med arbejdslegater for i alt
50.000 kr.
1. præmie: 35.000 kr.
2. præmie: 15.000 kr.

Er din idé blandt de otte, der kommer igennem nåleøjet, skal du pitche den live foran en jury med kompetente kræfter fra filmbranchen og ikke mindst et engageret publikum. På fem minutter skal du overbevise juryen om, at netop din idé fortjener prisen for dermed at komme skridtet nærmere og blive realiseret.

Tilmeldingsfrist:
24. juni
Svar på bidrag:
6. juli
Konkurrencedag:
28. august under OFF25 – Odense International Film Festival.
Vi modtager idéer fra såvel erfarne filmskabere, primært instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere, som helt nye og uprøvede talenter. Alle bidrag er velkomne: fiktion, dokumentar, animation m.fl.
Tilmeld dig på: https://filmfestival.dk/pitch-me-baby/