Danske Filminstruktører er meget tilfredse over at have indgået forlig med den amerikanske producent Josi Konski om worldwide distribution af Gabriel Axels Oscarvindende film Babettes Gæstebud. Konski afviste i over et år at betale royalty til Gabriel Axel for udnyttelsen af Babettes Gæstebud, selvom Konski gik i gang med at udsende filmen på Blueray via Criterion og selvom han havde fået alle de oprindelige konktrakter udleveret.
Forliget slår fast, at en udenlandsk producent, der køber en dansk film til videre distribution, skal overholde de bagvedliggende kontrakter, der er indgået mellem de parter der oprindeligt lavede filmen, dvs den danske instruktør/manuskriptforfatter og den danske producent.
Alle vilkår omkring remake, droit moral (bevarelse af værkets integritet) og selvfølgelig betaling af royalty skal overholdes for fremtiden.
Vi ønsker at vores film skal ud til publikum og at den økonomiske udnyttelse af filmene bliver så god som mulig for producenten, men det skal ikke ske på bekostning af filmen og de aftaler de kreative oprindeligt har indgået.
The Wall Street Journal har skrevet en artikel om forliget. Læs den her.
Politiken har bragt en længere artikel om sagen. Læs den her.