Debatindlæg: Rygterne om flow-tv’s død er stærkt overdrevne

Altinget bringer i dag et debatindlæg, hvor Danske Filminstruktører er blandt de 10 afsendere. Følgende er uddrag fra indlægget. Se link til hele debatindlægget længere nede.

I årevis har vi hørt fortællingen om, at danskerne forlader det klassiske tv og kun vil se tv on demand fra streamingtjenester. Men det er ikke sandt, og misforståelsen skyldes blandt andet en tidligere og misvisende opgørelse af danskernes tv-vaner, som man kan se i denne graf.

Frem til 2022 blev det tidsforbrug, danskerne brugte på at se traditionelle tv-kanaler på andre devices end fjernsynet slet ikke medregnet i de officielle opgørelser. Dermed blev store dele af befolkningens reelle tv-forbrug usynliggjort. Da fejlen blev rettet, måtte gennemsnittet for dagligt flow-tv-forbrug justeres op med over en […] Det giver derfor ikke mening at tale om en kamp mellem flow-tv og on demand. Forbrugerne vil have begge dele – og de bruger begge dele. Sammen skaber de to et udbud, hvor danskerne både kan planlægge selv – og stadig samles om det, der sker her og nu.

Indlægget er skrevet af Danske Dramatikere, Dansk Jounalistforbund, Musikerproducenternes Forvaltningsorganisation, Producent Rettigheder Danmark, Danske Filminstruktører, Dansk Artistforbund, Dansk Musiker Forbund, Dansk Filmklipperselskab, Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen.

Læs hele debatindlægget HER