DOKDAG 2023

Det Danske Filminstitut afholder torsdag d. 7. september DOKDAG – det årlige branchemøde for dokumentarfilm. 

Fokus for årets DOKDAG er kunst og kontekst. Her udforskes den kunstneriske praksis og den brydningstid, filmene bliver til i. Er der nødvendigvis en modsætning mellem den personlige dokumentarfilm og det større samfundsmæssige perspektiv? Hvad stiller vi op med patriarkatet? Hvordan omsættes en ambition om at gøre op med mandschauvinisme, sexisme og heteronormativitet til en kunstnerisk metode og film? Og hvad betyder det, når to kulturer arbejder sammen om at lave en film? Hvad er forudsætningerne for et godt kunstnerisk samarbejde?

Hør også kunstnerisk leder af IDFA, Orwa Nyrabia, fortælle om, hvordan han og hans team balancerer kunstnerisk værdi og kontekst, når de udvælger film til deres festival.

Dagen sluttes af med middag i SULT og uddeling af Roos Prisen 2023.

Læs mere om programmet og hvordan du tilmelder dig her.

NB. DOK2023 er en branchebegivenhed forbeholdt filmbranchen.