En enig filmbranche

Instruktørerne, producenterne, biograferne og filmdistributørerne er enige om de væsentligste filmpolitiske punkter.

Debatten om dansk film kører i disse uger på de højeste nagler. Ikke overraskende, fordi Folketingets partier om et par uger sætter sig til forhandlingsbordet med Kulturministeren for bordenden for at udstikke de grundlæggende rammer for dansk films fortsatte kunstneriske og publikumsmæssige succes de næste 4 år.

Og det er ikke overraskende, at debatten kører med indlæg, oplæg og kommentarer fra alle filmbranchens meget engagerede aktører. For er der noget, der ligger branchen på sinde, så er det at instruere, producere og vise det ypperste til det danske publikum. Det er det stærke engagement fra alle i branchen, der er med til at skabe dansk films succes.

Det er derfor trist, når branchens debatlyst og enkeltstående forslag til, hvorledes dansk film får løst de kunstneriske og økonomiske udfordringer, som branchen står overfor, bliver udlagt som en filmbranche, der er i splid med sig selv og ikke kan komme med fælles løsninger.

Jamen, hvis der ikke er nogen debat og hvis der ikke bliver tænkt højt, kreativt og udfordrende på tværs af branchens interesser, så kommer dansk film ikke til at rykke sig ud af stedet. Tværtimod.

Selv om filmbranchen er i økonomisk krise, så ser vi også digitaliseringen som en stor mulighed for at komme i tættere kontakt med publikum. Udfordringen er at få udviklet en ny forretningsmodel, der både kan afspejle de nye publikumsvaner, filmloven og sikre en økonomisk bæredygtig branche. Denne omstillingsproces kræver, at alle tænker nyt, både rundt om og inde i filmbranchen. Og det er vi parate til.

FAFID (Foreningen af Filmudlejere), Danske Biografer, Danske Filminstruktører og Producentforeningen kan her få uger før politikerne sætter sig til bordet konstatere at de fire organisationer er enige om de væsentligste filmpolitiske punkter.

For det første er vi enige om, at talentudviklingen i fremtiden i højere grad end nu skal skabe mulighed for produktion af spillefilm. Med støtte fra filmværkstederne, lån af udstyr og faciliteter fra producenterne, investeringer fra de medvirkende har der i dag udviklet sig et kortfilmmiljø der især giver de unge en mulighed for at prøve talentet af.
New Danish Screens midler bør derfor anvendes med fokus på talentudvikling af debuterende filminstruktører og erfarne filminstruktører, der vil afprøve nye kreative spor.

For det andet er vi enige om, at danske film der kun har et meget begrænset biografpublikum, skal sikres en tilgængelighed for publikum ved hurtigt at kunne komme ud på de digitale platforme.

For det tredje er vi enige om at foreslå Biografklub Danmark, der er en selvstændig rabatorganisation, at lave en særlig rabatordning for danske film, der fortjener noget særligt.

For det fjerde er vi enige om at anbefale markedet at arbejde for indførelse af et nyt produkt til forbrugerne, hvor man kan købe film digitalt til eje. Biografernes eksklusive visningsperiode (biografvinduet) er en af de helt grundlæggende forudsætninger for at opretholde en samlet sund filmøkonomi, og biografindtægter er afgørende for dansk films fremtid. Samtidig anerkender vi, at filmdistributørerne ser et markant behov for at oprette et digitalt salgsprodukt til at skabe nye indtægter. Dette understreger i øvrigt værdien af vinduesstrukturen.

For det femte er alle fire organisationer enige om at anbefale, at der sker en øget indsats mod ulovlig download. Der er fra politisk hold de seneste år iværksat forskellige initiativer mod ulovlig download, men vi kan konstatere, at ulovlig download fortsat er i vækst, med fortsat store økonomiske tab til følge for dansk film. Det må således være tid til at genoverveje en række af de forslag bl.a. branchen selv er kommet med gennem årene.

Hermed er branchens fire organisationer enige om løsninger, der understøtter den fortsatte kunstneriske udvikling af dansk film.

Men det er forslag, der kun i ringe grad og ikke inden for de nærmeste år forbedrer økonomien i den samlede filmbranche, der lider voldsomt under at digitaliseringen ikke har udviklet forretningsmodeller, der kan kompensere for de voldsomme tab der har været på nedgangen i salget af DVD’er.

Derfor foreslår de fire organisationer som det sjette punkt i vores fælles forslag, at der bliver truffet en principbeslutning om, at teleindustriens bredbåndsoperatører bidrager til finansieringen af en ”Digital Filmpulje”.

Film er et bærende element i digitaliseringen, i og med at film – i modsætning til feks musik – kræver meget stor båndbredde. Når familien sidder i hjemmebiografen, er det således filmen der gør, at man vælger at købe en større, og dyrere båndbredde.

Hertil kommer, at bredbåndsoperatørerne også tjener penge på den massive ulovlige download af film, som der desværre stadig foregår.

Og med film som bærende element i digitaliseringen – og her er det efter YouSees egne udtalelser ikke mindst danske film, som forbrugerne anvender – så må det være i bredbåndsoperatørernes egen interesse, at der også i fremtiden vil være danske film, der kan trække kunder ind i butikken.

Filmbranchen har brugt det sidste års tid på at diskutere løsninger, og ovenstående 6 forslag viser, at der er stor enighed om de overordnede linjer. Det er derfor ikke rigtigt, når filmbranchen kritiseres for at sidde med korslagte arme i forventning om, at staten blot kommer med flere penge til det danske filminstitut.

Omvendt må det dog siges, at det velbegrundende løsningsforslag om, at teleindustrien som i mange andre lande skal bidrage til dansk film, sandsynligvis kræver en politisk medvirken for at blive gennemført.

Kun herved kan vi opretholde det høje kunstneriske og publikumsmæssige ambitionsniveau for dansk film, som filmbranchen har – og som deles af et bredt flertal i folketinget såvel som af kulturministeren.

Christina Rosendahl, formand Danske Filminstruktører
Kim Pedersen, formand Danske Biografer
Mads Nedergaard, formand FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark)
Klaus Hansen, direktør, Producentforeningen