Invitation

Mød den administrerende direktør for Nordisk Film & TV Fond, Petri Kemppinen

DFI International inviterer til et seminar med Petri Kemppinen, administrerende direktør for Nordisk Film & TV Fond (NFTV), mandag den 17. juni kl. 9.30-11.30. Arrangementet er gratis.

Formålet med seminaret er at give indblik i, hvilke kriterier NFTV lægger vægt på i deres vurderinger af ansøgninger, og hvordan man forbedrer sine chancer for at få støtte. Derudover vil NFTV’s distribution- og genreinitiativer blive præsenteret. Seminaret henvender sig især til producenter og distributører, men alle har mulighed for at deltage. Præsentationen foregår på engelsk, og der vil være rig lejlighed for at stille spørgsmål.

Petri Kemppinen har været administrerende direktør for Nordisk Film & TV Fond siden 2013. Han har en MA i kommunikation fra Helsinki Universitet og en baggrund i journalistik og publicering, inden han påbegyndte sin karriere inden for tv og film i midten af 90’erne. Han har arbejdet ni år på The Finnish Broadcasting Company, YLE og fra 2005-2013 på The Finnish Film Foundation, hvor han også var tilknyttet Eurimages. Petri Kemppinen varetager den daglige ledelse af Fonden og træffer afgørelse i alle ansøgninger vedrørende støtte for spillefilm, tv-fiktion, distribution og filmkulturelle initiativer.

Tid: Mandag den 17. juni 2019 kl. 9.30-11.30
Sted: Det Danske Filminstitut, Mødelokalet Himmelskibet på 4. sal,
Gothersgade 55, 1123 København K.
Tilmelding: https://dfi.nemtilmeld.dk/105/
Seminaret er gratis og efter først-til-mølle-princippet.
Deadline for tilmelding: Fredag den 14.06.2019

Læs mere om Nordisk Film & TV Fond: http://www.nordiskfilmogtvfond.com

_________________________________

Kontakt
Noemi Ferrer
Head of International
Tlf. +45 50967411
noemis@dfi.dk
   
Signe Egemose Agger
Projektkoordinator
signea@dfi.dk