På tirsdag den 6. oktober ruller filmtech konferencen PICTURE THIS_20 over skærmen. For første gang i et 100 pct. online (og gratis) format.
Under temaet NOW IS THE TIME TO RETHINK fokuserer konferencen i år på virtual production og alle de metoder og værktøjer, der hører til den nye produktionsform.
Der er sammensat et stærkt program som vil præsentere publikum for de mange nuancer, niveauer og potentialer det står til rådighed, når man skaber film med virtual production-værktøjer.
Første del af programmet belyser emnet fra et internationalt state-of-the-art perspektiv, og byder blandt andet på oplæg fra den Emmy-prisvindende fotograf og VFX-supervisor Sam Nicholson, som fortæller om sine erfaringer med at bruge LED-skærme, camera-tracking og real-time teknologi på HBO-hitserien ”RUN”: https://picturethisconference.com/virtual-production-and-final-pixels-on-set
Anden del af programmet zoomer ind på de danske innovative filmskabere, som disse år udvikler og afprøver virtual production som redskab til at udvide deres kreative og praktiske arbejdsrum. Blandt andet deler den danske filminstruktør Per Fly og scenograf Niels Sejer deres tidlige erfaringer med at bruge real-time teknologi til pre-visualisering og virtual scouting i udviklingen af SAM Productions nye historiske dramaserie “Erobreren ”. Og de kreative hjerner bag det danske virtual production studiet RIG21 demonstrerer, hvordan realtime teknologi kan frisætte kreativiteten og gøre filmproduktion mere effektiv og langt mere bærerdygtig.
Lær mere om fremtidens filmproduktion, de enkelte speakers og tilmeld jer her
PICTURE THIS_20 er initieret og finansieret af Nordisk Film Fonden og organiseres af Vision Denmark i samarbejde med Filmværkstedet København og Den Danske Filmskole med støtte fra Producentforeningen.