Morten Arnfred er gået bort

Morten Arnfred 1945-2025

Tak, Morten, for dit livslange bidrag til dansk film og for dit stærke engagement som mangeårigt medlem af Danske Filminstruktører. Med dine film skabte du uforglemmelige fortællinger og var med til at forme en guldalder i dansk film, som vi vil mindes dig for.

Morten Arnfred var instruktør, manuskriptforfatter og fotograf, og en central skikkelse i dansk film fra 1970’erne og frem. Han fik sit gennembrud med ungdomsfilmene Mig og Charly (1978) og Johnny Larsen (1979), som blev ikoniske for en hel generation. Senere instruerede han blandt andet Der er et yndigt land (1983) og Den russiske sangerinde (1993), begge vist på Berlinalen. Arnfred arbejdede desuden tæt med Lars von Trier på Riget og instruerede episoder af populære tv-serier som Taxa, Forbrydelsen og Broen.