Den 1. juli 2026 har Netflix og syv danske fagforbund i TV-branchen meddelt, at de forlænger rettighedsaftalen vedrørende spillefilm for de næste fire år. Forlængelsen bygger videre på og opdaterer de eksisterende rammer for Netflix’ egne produktioner og licenserede originale produktioner. Netflix og fagforbundene indgik også en fireårig aftale om dramaserier i juni sidste år, og parterne styrker nu deres samarbejde yderligere gennem den forlængede filmaftale.

Ligesom aftalen for dramaserier garanterer den fornyede filmaftale en forudbetaling for rettighederne, når en film lanceres på Netflix, samt løbende yderligere vederlag baseret på, hvordan filmen præsterer. Som et nyt element indfører aftalerne en potentiel bonus, der er specifikt knyttet til det danske seertal, hvilket understreger Netflix’ engagement i at investere i lokale historier, der resonerer med danskerne og har rod i den danske kultur.
Den nye aftale indeholder forbedringer, der viser hvor meget Netflix fortsat værdsætter vores originale historier og de mennesker, som gør dem levende. Vi sætter stor pris på det og på, at aftalen værner om vores danske rettighedsmodel, hvor de kreative kræfter bag indholdet, får en andel af den værdi, det skaber over tid igennem adgang til supplerende betaling, siger Kasper Halkier på vegne af forbundene og Create Denmark.
Indgåelsen af denne fireårige aftale er en milepæl og understreger vores langsigtede engagement i den danske audiovisuelle branche. Sammen har vi skabt en rammeaftale, der også inkluderer en aflønning knyttet til lokal performance, og som anerkender danske fortællinger og de talentfulde mennesker bag dem, siger Rachel C. Schumacher, Senior Director, International Labour Relations, Netflix.
Der er en rig tradition for fremragende historiefortælling og enestående talent i Danmark. Denne fireårige aftale betyder, at vi kan fortsætte med at støtte de lokale fortællinger og stemmer og bringe endnu flere danske film og serier ud til vores medlemmer i Danmark og rundt om i verden, siger Jenny Stjernströmer Björk, Vice President, Content Nordics, Netflix.
Netflix investerer i både film, non-scripted og serier samt talentudvikling i Danmark og er fast besluttet på at fortsætte med dette. For nylig har Netflix lanceret anden sæson af Kastanjemanden, Reservatet og den seneste danske spillefilm Mango – og senere på året lancerer Netflix filmen Den hemmelige kvinde.
Aftalen er godkendt af fagforbundene og Producentforeningen og er trådt i kraft. Aftalen løber frem til marts 2030.