Netflix har sammen med Institute of Immersive Media (IIM) annonceret genstarten af projektet Women’s Virtual Production Training Initiative, hvor kvinder i filmbranchen fra hele Europa får mulighed for undervisning i virtuel produktion, teknisk træning og for at udvide deres kreative netværk.
Projektet er blevet udvidet til at have 45 pladser, som bliver givet til kvinder fra forskellige afdelinger af film- og TV-branchen som instruktion, fotografering, belysning, VFX mm.
Ansøgning foregår gennem linket nedenunder, hvor man også kan læse mere om ansøgningskriterierne:
Fristen for ansøgning lukker søndag den 7. juni kl. 23:59
For at ansøge skal man være en kvinde med en interesse i virtuel produktion men uden tidligere professionel erfaring med det. Man skal være bosat i ét af ni bestemte lande (heriblandt Danmark). Man skal som minimum have fem års erfaring med at arbejde i film- og TV-branchen og stræbe efter at udvide sine kompetencer indenfor virtuel produktion fra f.eks. et fotograf-, VFX- eller instruktørmæssigt standpunkt. Derudover, må man hverken være ansat eller bestyrelsesmedlem hos IIM eller medlem af deres jurykomité.
Virtuel produktion fungerer som en innovativ blanding af traditionel live-action-filmskabning og nyere digitale teknologier og er med til at skabe nye roller og karriereveje i filmbranchen.
Man skal kunne deltage fysisk eller online følgende datoer:
- 16. september 2026 (aften): Online velkomstsession for alle deltagere
- 23.-24. oktober 2026: København (Danmark) for borgere bosat i Danmark, Finland, Norge og Sverige
- 6.-7. november 2026: Berlin (Tyskland) for borgere bosat i Østrig og Tyskland
- 20.-21. november 2026: Warszawa (Polen) for borgere bosat i Tjekkiet, Polen, Rumænien og Slovakiet
- 9. december (aften): Online session for alle deltagere