Nåede du ikke til arrangementet hos DFI “Vidste du? – om de 7-14 årige”? Så har du nu chancen for at se videopræsentationen af undersøgelsen frem til d. 13. september via dette link
Analysen præsenterer 10 indsigter:
- Børn ser mindst lige så ofte film som de voksne – og især som de unge voksne.
- En tur i biografen prioriteres højt og næsten halvdelen af børnene går i biografen mindst én gang i kvartalet.
- Børn er storforbrugere af fiktionsserier og ser dem langt oftere end voksne.
- Børn benytter de samme streamingtjenester som de voksne.
- Børn ser film sammen med andre, mens serier i højere grad ses alene.
- Børn benytter oftest TV-skærmen til at se film og serier, men i takt med at de med alderen får flere devices, spredes deres forbrug.
- Børn drives primært af underholdning og i mindre grad af fiktion, der maner til refleksion.
- Børn orienterer sig bredt mod flere genrer og deres holdning til dansk fiktion ændrer sig over alder.
- YouTube fylder massivt hos børn, men det er ikke film og serier, de ser.
- For 1/4 af børnene er det ikke et enten-eller: De er storforbrugere af både film og serier og gaming.