Er du interesseret i at lære at udnytte de nye muligheder som Virtual Production giver, når der skal skydes scener i alle tænkelige locations og tidsperioder – uden brug af green-screen?
Så kan du glæde til dig, at ViZARTS-projektet igen i år inviterer til en workshop om Virtual Production: “In-Camera VFX Scenes shot with Virtual Production Techniques and Rear-Projection”. Her kan du blive en del af et hold, der arbejder med scener hvor skuespillerne filmes med et tracket kamera foran en rear-projection skærm med fotorealistiske 3D baggrunde.
Målet for workshoppen er at eksperimentere med udgangspunkt i dit eget arbejdsområde og opnå de mest kreative resultater uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk, i de scener der produceres sammen.
Workshoppen er gratis og bliver afholdt d. 9. november og 17. november (Pre-Production) samt 6.-8. december (Production).
Du kan læse mere om workshoppen og ansøge her.
Du kan også finde workshop-begivenderne på Facebook.
Deadline for ansøgning er 16. oktober.
Her er desuden lidt inspiration fra holdet, som deltog på den seneste workshop i foråret: “To Catch a Train” (BTS) – Virtual Production Experiments with Rear-Projection and Tracked Camera – YouTube. Holdet arbejdede med at producere en kortfilm, som udelukkende gjorde brug af ‘Final Pixels in Camera’.
Kontakt gerne vizartsaau@gmail.com ved spørgsmål.