Hvordan bruger filminstruktører AI i dag?

Invitation til medlemsmøde:

Tirsdag d. 14. april kl. 16-18.30 i KLUB, Linnésgade 25, 1361 København

Med fokus på skabernes arbejde giver vi ordet til fire filmfolk, der arbejder aktivt med AI. Vi dykker ned i de muligheder og faldgruber, som teknologien indeholder, og undersøger hvilken betydning teknologien har for de instruktører, der har konkret indsigt i at arbejde med AI i produktionen af film og tv-produktioner.

Mødet indledes med en præsentation af de relevante AI-resultater fra vores seneste medlemsundersøgelse “Filminstruktøren anno 2026”. Med afsæt i resultaterne vil vi fortælle om de grundlæggende modsætningsforhold, man som kreativ fagforening konfronteres med i en teknologisk brydningstid, og hvilke skridt vi mener er nødvendige for at varetage jeres interesser på bedste vis.

Tilmeld dig på mail@filmdir.dk senest d. 8.4. Vi glæder os til jer!

Program

16.00: Velkomst

16.10: Præsentation af resultater vedr. AI fra medlemsundersøgelsen
“Filminstruktørens overvejelser og brug af AI anno 2026”
Ved sekretariatschef Sandra Piras og chefjurist Oliver Kaufmann

16.15-16.30: Danske Filminstruktørers arbejde med AI
Hvad arbejder vi for – og hvordan vil vi som fagforening for filmskabere håndtere både muligheder og udfordringer i relation til AI?
Ved chefjurist sekretariatschef Sandra Piras og chefjurist og Oliver Kaufmann

16.30-18.00: Fortællinger fra filmproduktion: AI i praksis 

Piotr Winiewicz: Instruktør (20 minutter)Piotr har lavet filmen About a Hero, hvor en AI, der er trænet på Werner Herzogs film og stemme, har skabt en fortælling om sandhed og sjæl. Piotr mener at arthousefilm og dokumentarfilm altid har været underfinansieret. Nogle AI-værktøjer kan virkelig hjælpe med at gøre ting, som man ellers ikke kan selv, eller simpelthen ikke har råd til.

Thomas Borch Nielsen: Producer, instruktør og visual effects artist: (20 minutter) Thomas tror ikke på AI som én knap man kan trykke på og så kommer der stor kunst op på skærmen. Brugt rigtigt, kan AI effektivisere arbejdsprocesser, hvilket giver de kreative funktioner på holdet langt flere muligheder og mere tid til netop det kreative. Men der vil også være jobs og funktioner, som forsvinder. Finansiering og budgetter vil blive påvirket. Og i løbet af få år vil det også blive en omvæltning for broadcastere og distributører.

Pause med sandwich og drinks

Samtale med instruktør Fenar Ahmad og instruktør Søren Peter Langkjær Bojsen (30 minutter) Begge instruktører er under udvikling af film, der er støttet af Det Danske Filminstitut, hvori AI-tools bruges under dele af udviklingen:

  • Fenar Ahmad udvikler lige nu på animationsdokumentarfilmen Normaliseret,som er baseret på Haidar Ansaris bog. Det sker i samarbejde med selskabet Orbit Valley. Fenar fortæller, at han ikke ser sig selv som fanebærer i forhold til brug af AI i filmproduktion. Samtidig udvikles der hele tiden så mange tools til forenkling af processer, at han som filmskaber ikke vil stå på siden af udviklingen. 
  • Søren Peter Langkjær Bojsens forhold til AI er også todelt: På den ene side forholder han sig til AI med radikal åbenhed og en grundlæggende begejstring ift. at benytte det som bevidsthedsudvidende kreativt værktøj i filmskabelsesprocessen og på den anden side har han en radikal bekymring i forhold til, hvad det gør ved filmindustrien og verden som sådan.